Antimobbestrategi

Her kan du læse om Hvidovre Ungdomsskoles Værdiregelsæt & Antimobbestrategi

Antimobbestrategi

Hvidovre Ungdomsskoles afdelinger

Hvidovre Ungdomsskole har to afdelinger med forskellige målgrupper.

Heltidsundervisningen, som er et særligt undervisningstilbud i stedet for folkeskolen. Målgruppen er elever på 8.-10. klassetrin i problemer og skrøbelig skoletilknytning i forhold til folkeskolen. Mobbeproblematikker kan generelt være en stor del af elevernes bagage. Derfor er håndtering af mobbe- og generelt trivselsproblermatikker en kerneopgave for det pædagogiske personale i heltidsundervisningen. Der arbejdes systematisk med det hver eneste dag og i mere nuanceret og udvidet udgave, end det er beskrevet her
 
Almenundervisningen er et frivilligt fritidstilbud, hvor eleverne går til ét eller flere hold. De mødes ikke så ofte, som i eleverne heltidsundervisningen. Nogen melder sig til 2-3 aftener om ugen gennem hele skoleåret. Andre melder sig kun til ét lørdagsarrangement. Derfor er der stor forskel på mobbeproblematikkerne.
 
Den følgende beskrivelse dækker derfor vores generelle tilgang til mobning.

Forventninger og ønsker 

Hvidovre Ungdomsskole forventer og ønsker at:

Den enkelte elev oplever sig som anerkendt og som en del af fællesskabet
Elever, forældre og ansatte udviser gensidig respekt
Alle indgår i et konstruktivt og positivt samarbejde
Alle er ærlige, tolerante og tager ansvar
Forældrene påtager sig et medansvar og interesse for elevens skolegang
Fælles aftaler og fællesskabet respekteres
 
Målet er, at lærere, forældre og elever:

Ved hvad mobning er
Ved at mobning ikke tolereres
Er med til at forebygge mobning
Får redskaber til at opdage og tackle mobning
Er med til at stoppe mobning
Mobning er et fælles problem – ikke kun mobbeofferets.
Den kultur og ”tone” som præger børnegruppen eller stedet, hvor elever opholder sig, har stor betydning for hvor meget mobning og mistrivsel der finder sted. Derfor er det vigtigt, at både skole og forældre er opmærksom på og sætter ind, hvis mobning finder sted. Det er
imidlertid også vigtigt at skelne mellem almindeligt / uskyldigt drilleri og mobning.
 

Hvad er mobning?

”Mobning er en persons eller en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en
social sammenhæng (på et sted), hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig.
Mobning er en uformel, udstødende fællesskabsform i formelle sociale sammenhænge.
En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.”
(Helle Rabøl Hansen).
 
Negative handlinger kan fx være:
Direkte fysisk vold, skub, slag eller spark
Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting
Handlinger uden ord ved bevidst brug af grimasser, gestikulering som fx at vende ryggen til
Handlinger der sker for at genere og såre fx gennem mobiltelefoner eller på sociale medier
Handlinger uden ord, bl.a. ved brug af grimasser og negativt kropssprog
Bevidst udelukkelse/afvisning kun for at irritere eller såre
Bevidst negativ omtale
 
Tegn som kan tyde på, at en elev ikke trives
Hvis et elev ikke trives, kan det give sig udslag på mange måder, men følgende tegn kalder på ekstra opmærksomhed:
Eleven bruger meget tid alene.
Eleven har ingen eller få venner
Eleven kommer hjem med iturevet tøj, ødelagte skolebøger, blå mærker etc.
Eleven inviteres sjældent til fester/fødselsdage
Eleven virker modløst og har ikke lyst til at gå i skole
Eleven virker ængsteligt og sky
Eleven virker ukoncentreret og rastløst
Eleven har ofte ondt i maven
 
Hvis du bliver opmærksom på, at din elev udviser nogle af ovennævnte tegn på mistrivsel, er det vigtigt, at du kontakter elevens lærer eller skolens ledelse med henblik på at få hjælp til eleven så hurtigst muligt.
 

Hvad er digital mobning?

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier eller via fx SMS. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende måder:
 
Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skoletiden
Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen
Det er særlig problematisk at blive udsat for digital mobning, fordi man ikke ved, hvor mange der har set eller delt de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.
 

Hvordan forebygger vi digital mobning?

Digital trivsel afhænger af digital dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre.
 
Skolen viderefører dagtilbuddenes arbejde med at opbygge en god digital kultur blandt børnene. Fra skolestart arbejder skolen med digital dannelse i forhold til, hvordan digitale værktøjer understøtter læring og trivsel og hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt på de sociale medier.
 
Skolens ledelse sikrer, at
digital dannelse implementeres i elevernes skoledag og i forbindelse med forældremøder
alle ansatte og elever ved hvad digital mobning er, og hvad der er god adfærd på de sociale medier
der gennemføres foredrag og undervisningsforløb med forældre og elever på udvalgte klassetrin med fokus på digitale medier og digital etik
der er et tæt samarbejde mellem skole, SFO og klub jf. samarbejdskontrakten omkring bl.a. digital mobning

Hvis mobning forekommer 

Sådan gør Hvidovre Ungdomsskole, hvis mobning forekommer:

Det pædagogiske personale (lærere/pædagoger/AW’ere) er første led: Sker der en henvendelse om mobning, skal det bringes op blandt personalet. Er der ingen konkret henvendelse, men en mistanke om mobning, skal dette alligevel tages op.
Ledelsen orienteres og inddrages altid ved tilfælde af mobning.
Individuel handleplan: Det pædagogiske personale og en leder beslutter en række konkrete initiativer, der matcher problemet.
Initiativerne kan fx være:
Samtale med mobbeofret, dernæst forældrene.
Samtale med mobberen/mobberne, dernæst forældrene.
Samtale med evt. medløbere/ passive tilskuere. Ved samtalerne deltager en leder / læreren / AW’eren og evt. andre.
Der kan efter vurdering afholdes møder med holdet/klassen.
Der kan efter vurdering afholdes forældremøder.
Ud fra samtalerne besluttes i samråd med ledelsen en videre handleplan fx ved at inddrage skolens tværfaglige team eller andre relevante faggrupper.
Eksempel på en handleplan/tidsplan kan være: Sætte fokus på gruppens kultur og miljø, fællesmøder, trivselsundersøgelse, individuelle elevsamtaler m.m.
 
Ledelsen er ansvarlig for, at der ved akut mobning afholdes møder med alle relevante personer.
 
Der kan holdes opfølgningsmøder, hvor personale og ledelse omkring gruppen sammen med de benyttede ressourcepersoner evaluerer forløbet. 

Hvad gør vi for, at mobning ikke sker igen

Mobning stoppes sjældent ved et enkelt tiltag eller i løbet af kort tid. Derfor er det vigtigt, at alle er opmærksom på problemet. Det kræver ofte, at der arbejdes med den aktuelle situation over en længere periode med forskellige foranstaltninger.
 
Det er vigtigt, at alle skolens parter er bekendt med og gør brug af antimobbepolitikken.
 
Sidst redigeret 8. september 2017