Kost og motion

For at ruste eleverne til at kunne modtage undervisning tilbydes der hver dag sund morgenmad i tidsrummet fra 8.00-8.15.

Ved Hvidovre Ungdomsskoles Heltidsundervisning har vi en ernæringspolitik, som ikke tillader sukker og sodavand. Der er i stedet er mulighed for frisk frugt og koldt vand fra vores koldtvandsautomater. 2-3 dage om ugen tilbydes der tillige frokost, som eleverne selv er med til at producere.

Vi bestræber os på at få bevægelse ind i undervisningen på Hvidovre Ungdomsskoles Heltidsundervisning, og er så heldige at råde over et skønt nyrenoveret bevægelsesgårdmiljø, multisalen samt eksterne samarbejdspartneres faciliteter såsom Avedøre Idrætscenter, Avedøre Stadion, SB75´s baner samt Hvidovre Stadion.