Vi prioriterer at danne stamhold som elevens første arena, for at skabe en ramme for de
obligatoriske fag: Dansk, matematik og engelsk, hvor vi kan tage hensyn til forskellige elevforudsætningsprofiler. Vi ønsker at mindske kravet til lærerens differentieringsspændvidde
i undervisningen.
• Stamhold 1 med overvejende rettethed mod boglige kompetencer, tilvalg af curriculumfag og til dels gymnasierettet.
• Stamhold 2 med overvejende rettethed mod afklaring, praksislæring og job,.
• Stamhold 3 og 4 med overvejende rettethed mod uddannelsesparathed og afklaring og,
hvor en lille gruppe TEC10-elever, som har faste brobygningsdage, er en del af stamholdet.
Undervisningen tilrettelægges med både en og to lærere. I obligatoriske fag, og hold rettet mod FP10, er der altid en lærer, som er defineret som prøveførende og har ansvar for indholdet i skoleåret.
Vi har efterskolemindset i 10.klasserne på den måde, at strukturen understøtter elevens mulighed for mange arenaer / gruppesammenhænge. Arenaerne er stamholdet, valgfagspakken, obligatoriske valgfag med prøve og endelig de små valgfag. Vi tilstræber to lærere på så mange lektioner som muligt.
Læs om vores valgfagspakker her: Valgfagspakker i 10. klasse
Læs om vores enkeltvalgfag her: Enkeltvalgfag i 10. klasse
10.klassescenteret skal udbyde curriculum-fag, som kan være nødvendige i forhold til adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Disse valgfag ligger i skema hele skoleåret.
Ordblindeproblematikken er et fokusmål for os. Vi har en nyuddannet ordblindevejleder. Målet for skoleåret 2022-2023 er, at alle elever skal screenes i løbet af skoleåret, så vi kan målrette støtten.
TMTM på Ungdomsskolen er en matematikindsats målrettet primært 7.-9. klasseselever. Hensigten med TMTM er, at eleven, gennem et koncentreret forløb, styrker og videreudvikler sine forståelser, strategier, talsans og geometrisk sans. Undervisningen foregår som samtaler og samaktiviteter mellem eleven og TMTM-læreren hvorved eleven støttes i, at anskueliggøre matematikken og fænomener i en verden, som matematikken kan bruges på.
Det udvidede undervisningsbegreb - alle elever har en kontaktlærer. Kontaktlæreren skal i samarbejde med øvrige lærere/pædagoger sikre et trygt og engageret skolemiljø omkring eleverne og fremme et frugtbart skole-hjemsamarbejde. Kontaktlæreren varetager forældresamarbejdet med elevgruppens forældre. Kontaktlæreren er ansvarlig for personlig rådgivning og vejledning af den enkelte elev vedrørende uddannelses- og erhvervsmuligheder i samarbejde med Uddannelsesvejlederen, samt for opgaver af social karakter. Kontaktlæreren danner endnu en arena for eleverne, hvor de mødes på tværs i faglige og sociale fællesskaber.