Antimobbe-strategi

Luk alle
Åbn alle

Foruden det som står skrevet i understående punkter, så henviser vi først og fremmest til Hvidovre Kommunes antimobbe-strategi for digital mobning.

Ønskes der indsigt i mulighed for at klage, så kan der findes mere information, samt link til Den Nationale Klageinstans mod Mobning her: Antimobbepolitik - Hvidovre Kommune.

Hvidovre Ungdomsskole har tre afdelinger med forskellige målgrupper, som antimobbe-strategien tager afsæt i.

10. klassescenteret

Vores 10. klassecenter henvender sig til tre elevtyper; elever som, efter at have afsluttet grundskolen, gerne vil modne, inden de tager videre på en ungdomsuddannelse, har et behov for yderligere faglig kvalificering, eller elever som mangler afklaring af uddannelsesvalg. Vores 10. klasse er på fire spor og her foregår meget af undervisningen i faglige fællesskaber, hvor elever mødes på tværs af klasser. Det er derfor vigtigt for os at have en god generel kultur og omgangstone, hvor der er plads til alle.

 

Heltidsundervisningen

Som er et særligt undervisningstilbud i stedet for folkeskolen. Målgruppen er elever på 8.-10. klassetrin i problemer og skrøbelig skoletilknytning i forhold til folkeskolen. Mobbeproblematikker kan generelt være en stor del af elevernes bagage. Derfor er håndtering af mobbe- og generelt trivselsproblermatikker en kerneopgave for det pædagogiske personale i heltidsundervisningen. Der arbejdes systematisk med det hver eneste dag og i mere nuanceret og udvidet udgave, end det er beskrevet her.


 
Almenundervisningen

Er et frivilligt fritidstilbud, hvor eleverne går til ét eller flere hold. De mødes ikke så ofte, som i eleverne heltidsundervisningen. Nogen melder sig til 2-3 aftener om ugen gennem hele skoleåret. Andre melder sig kun til ét lørdagsarrangement. Derfor er der stor forskel på mobbeproblematikkerne.
 
Den følgende beskrivelse dækker derfor vores generelle tilgang til mobning.

Hvidovre Ungdomsskole forventer at:

  • Den enkelte elev oplever sig som anerkendt og som en del af fællesskabet
  • Elever, forældre og ansatte udviser gensidig respekt
  • Alle indgår i et konstruktivt og positivt samarbejde
  • Alle er ærlige, tolerante og tager ansvar
  • Forældrene påtager sig et medansvar og interesse for elevens skolegang
  • Fælles aftaler og fællesskabet respekteres

 

Målet er, at lærere, forældre og elever:

  • Forstår begrebet "mobning"
  • Ved at mobning ikke tolereres
  • Er med til at forebygge mobning
  • Får redskaber til at opdage og tackle mobning
  • Er med til at stoppe mobning
  • Mobning er et fælles problem – og ikke kun for den, som bliver mobbet

 

Den kultur og ”tone” som præger børnegruppen eller stedet, hvor elever opholder sig, har stor betydning for, hvor meget mobning og mistrivsel der finder sted. Derfor er det vigtigt, at både skole og forældre er opmærksom på, og sætter ind, hvis mobning finder sted. Det er dog også vigtigt at kunne skelne mellem uskyldigt drilleri.

Digital trivsel afhænger af digital dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre.
 
Skolen viderefører dagtilbuddenes arbejde med at opbygge en god digital kultur blandt børnene. Skolen arbejder med digital dannelse i forhold til, hvordan digitale værktøjer understøtter læring og trivsel og, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt på de sociale medier. Skolens ledelse sikrer, at digital dannelse implementeres i elevernes skoledag.

Det pædagogiske personale (lærere/pædagoger/AW’ere) er første led: Sker der en henvendelse om mobning, skal det bringes op blandt personalet. Er der ingen konkret henvendelse, men en mistanke om mobning, skal dette alligevel tages op.

Ledelsen orienteres og inddrages altid ved tilfælde af mobning.


Individuel handleplan: Det pædagogiske personale og en leder beslutter en række konkrete initiativer, der matcher problemet.


Initiativerne kan fx være:
Samtale med mobbeofret, dernæst forældrene.
Samtale med mobberen/mobberne, dernæst forældrene.
Samtale med evt. medløbere/ passive tilskuere. Ved samtalerne deltager en leder / læreren / AW’eren og evt. andre.


Der kan efter vurdering afholdes møder med holdet/klassen.
Der kan efter vurdering afholdes forældremøder.
Ud fra samtalerne besluttes i samråd med ledelsen en videre handleplan fx ved at inddrage skolens tværfaglige team eller andre relevante faggrupper.
Eksempel på en handleplan/tidsplan kan være: Sætte fokus på gruppens kultur og miljø, fællesmøder, trivselsundersøgelse, individuelle elevsamtaler m.m.
 
Ledelsen er ansvarlig for, at der ved akut mobning afholdes møder med alle relevante personer.
 
Der kan holdes opfølgningsmøder, hvor personale og ledelse omkring gruppen sammen med de benyttede ressourcepersoner evaluerer forløbet. 

Mobning stoppes sjældent ved et enkelt tiltag eller i løbet af kort tid. Derfor er det vigtigt, at alle er opmærksom på problemet. Det kræver ofte, at der arbejdes med den aktuelle situation over en længere periode med forskellige foranstaltninger.
 
Det er vigtigt, at alle skolens parter er bekendt med og gør brug af antimobbe-strategien.